Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

UNIVERSITETET OG PÆDAGOGIKKEN. 3 skaben, at Sygdommene ikke vente paa Lægekunstens Fuldendelse; enhver Tid udfører sin Gerning med de Midler, der staa til dens Raadighed. Og Videnskaben fødes og fostres jo ikke udenfor Livet; som den vækkes af en frang i Mennesket, saaledes viser den sig jo taknemlig mod sit Ophav, hver ny Sandhed, der erobres, lægges jo til det store Fond ad usus publicos, hvad der i Dag som en ny Tankens Sejr opfylder Videnskabens Dyrkere, er i Morgen den almindelige Dannelses Fælleseje og i Overmorgen trængt ned i de dybere Lag. Langsomt og sikkert gaar det flittige Arbejde for sig, hvorved Samfundets Grundpiller opmures og nye, fastere, træde 1 de gamles Sted; er Opdragelsen det eneste Forhold, der staar urørt og urørligt ved Tankens Fremgang? Opgive Pædagogikken, fordi Livet dog aldrig lader sig vinge ind i en Videnskabs Rammer, fordi tusinde ube-regnede Paavirkninger fra alle Sider krydse den lagte lan og de valgte Midler, er umuligt; ingen kaster jo dog Vrag paa det lovordnede Statsliv, fordi der endnu stjæles og røves. Hvad om det netop var Pædagogik- Hverv at beregne alle disse Muligheder, at forstaa alle disse Virkeligheder, at øse Fremtidens Visdom af oitidens Brønd! „Men Gudbevares,“ udbryder maaske 2X1“ ? Sætte’ d6t en Læge’ »skal d^n y kelige Familiefader først gennempløje alle Verdenshistoriens Hoved- og Biveje og som et filosofisk Universalgeni være Mester i Psykologi, Etik og hvad véd jeg inden han kan komme til at opdrage sine Børn 2 Og de stakkels Børn, de kunne- jo blive gamle o- graa Ægtemænd og Fædre, førend der kan blive gjort Alvor af deres Optugtelse." - „Hr. Doktor,“ vilde jeg svare „ønsker De for at fremme Deres Videnskabs Tarv og Betydning at gøre alle Deres hæderlige Medborgere til i*