Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

4 UNIVERSITETET OG PÆDAGOGIKKEN. Kvaksalvere og videnskabelige Fuskere? Jeg tænker snarere, De vil udbrede de sandere og sundere Forestillinger om Menneskenes hele naturlige Levevis, som Deres egne Studier have skænket Dem, og som ville forebygge Sygdom og Svækkelse. Det samme vil Pædagogikken.“ Men, kunde man endelig sige, Pædagogikken er overflødig; overalt, hvor Livet rører sig og Trangen vaagner, vil der af sig selv skyde Skoler op af Jorden, hvori Livet kan faa Form og Trangen kan faa Mættelse. Se paa de grundtvigske Bondehøjskoler i deres frodige Ungdomsvækst og svulmende Foraars-friskhed, ere de ikke det øjensynligste Eksempel paa en Begejstring, der uden nogen Videnskabs Mellemkomst véd at skabe Følelser om til Handlinger, Attraa til Ord? Og dog maa denne Bevægelse som enhver anden lære sig selv at kende for moden og selvbevidst at føle en Tankelov slaa som Hjærte i sit Bryst, hvis den ikke skal forvildes og vanslægte eller som et Meteor skinne og forsvinde; i Tidens Løb maa denne som enhver anden Bevægelse hente sin Bestaaen og sin Udvikling fra den Lod og Del, den har i den store Grundlov, der er al Videnskabs kongelige Majestæt: Menneskenaturens Sandhed og Væsentlighed. Og her er det Punkt, fra hvilket Pædagogikken maa hævde sin Rang som Videnskab. Filosofien er den videnskabelige Bevidsthed om Mennesket som Led i Tilværelsen, Lægevidenskaben er Naturvidenskaben anvendt paa Mennesket som fysisk Væsen, Psykologien er Naturvidenskaben anvendt paa Mennesket som Aand og Sjæl, Rets- og Statsvidenskaben behandler Mennesket som Samfundsvæsen, Historien betragter Mennesket som Kulturslægt, Pædagogikken klarer det nødvendige Forhold mellem den udviklede Slægt og den uudviklede