Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys
Forfatter: H. Trier
År: 1882
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 443
UDK: 37 IB
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
UNIVERSITETET OG PÆDAGOGIKKEN.
5
Slægt. Den er et Tankehele med historisk Udvikling og har derfor to Grene: en systematisk og en historisk. Som Historie er den én Retning i den almindelige Kulturhistorie, sideordnet f. Eks. Kunsthistorien; den skildrer Opdragelsestanken, som den udspringer af Livets Idealer, præget af Tidsalder og Folk, ogsaa den har sin Oldtid og sin Middelalder, Statsvælde og Kirkevælde, ogsaa den har sin Trældommens Tidsalder med blind Underkastelse under det hersksnd© og sin Frihedstidsalder med Selvsyn og Selvdømme til Formaal; den har en græsk Skønhedsverden og en romersk Handlings-verden, et israelitisk Lydighedsliv og et nordisk Selv-stændighedsliv. Den maler Ideernes Fødsel og Vækst, Kamp og Sejr, de store Tænkeres Tanker og de store Opdrageres Gerninger; den viser Vejene og Omvejene og Afvejene, ad hvilke der er søgt til Maalet; den maaler Opdragelsens Brydningskraft mod Livets andre Magter. Som System gaar Pædagogikken ud fra Mennesket, det af Tid og Rum omhegnede Fornuftvæsen, som Barn o: uudviklet og voksende, uden sin egen Tankes Formynderskab over sig. Det gælder altsaa først om gennem et Erfaringsstudium at udspejde Barne-naturens Ejendommeligheder, at lægge Øret til dens Vækst for at udlytte Loven for Evnernes Udvikling, deres Antal, deres Orden, deres Grad, deres Gensidighed. Det legemliges Forhold til det sjælelige, deres '' forskellige Rolle paa Barndommens forskellige Trin, deres samtidige eller skiftende Fremvækst maa iagttages tilligemed den Grænse, ved hvilken det ene maa standse sit Fremskridt for ikke at tyrannisere det andet; Barnet maa ses som bestemte Forældres Barn og dets Naturs Fædre- og Mødrearv opgøres. Det bliver Pædagogikkens psyko-fysiologiske Grundlag, Svaret paa det