Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys
Forfatter: H. Trier
År: 1882
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 443
UDK: 37 IB
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
158 RELIGIONSUNDERVISNINGEN I DE LÆRDE SKOLER.
ling lamme af Nødvendighedstanken; Nødvendigheden er et elastisk Baand og omslutter kun det hele Liv, fordi det er vævet af selve Livselementerne og udvider sig med dem. Den, der føler sig kaldet til at være Oplysningens Talsmand, kan derfor trygt slibe sine Vaaben og gaa i Kampen, Oplysningen vedbliver i Virkeligheden trods den Nødvendighed, indenfor hvis Skranker ogsaa den er bunden, at være en Sag af saa stor og væsentlig Betydning, at det nok er værd at kæmpe for dens Godkendelse og Sejr. Selv om det maa indrømmes, at Oplysningen kun er et enkelt Livselement, der ikke kan udrette alt og derhos er bundet til Tidens Forudsætninger, til et Ideal, formet af Tidens eget Kød og Blod, saa er hver enkelt Livsfaktor jo dog nødvendig for Livets rige, alsidige Fremblomstring, og hver Tidsalder trænger til at faa sin Tankegang organiseret, som Oplysningsvirksomheden kræver det, og udbredt i de videst mulige Kredse som en Hjælp til at stemme Strængene ens paa Menneskesamfundets store, mangestrængede Instrument og faa Vellyd til at afløse den Mislyd, hvori dets Toner tit klinge sammen. Men for at Oplysningen kan komme til at spille denne Rolle, maa man være enig om. hvad man forstaar ved Oplysning.
Med det korteste og mest omfattende Udtryk maa man vel sige, at Oplysning er almengyldig Kundskab om Livet. Saalænge dettes Indhold, saaledes som i Menneskeslægtens og Individets første Barndom, er de fuldstændig spredte og øjeblikkelige Indtryk, kan der endnu ikke være Tale om Oplysning; den fødes først, idet Tingenes Egenskaber begynde at adskilles efter Lighed og Ulighed, Grænsen at drages mellem væsentligt og uvæsenligt og de usammenhængende Kendsger-