Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

RELIGIONSUNDERVISNINGEN I DE LÆRDE SKOLER. 161 det bliver opfattet af dem; naar der siges, at Skolen skal træde i Livets Tjeneste, saa betyder det, at Skolen skal følge med, efterhaanden som Videnskaben skaffer dybere og dybere Oplysning om Livet, og bringe det, som Videnskaben har opbygget paa Kendsgerningernes Grund, i saadanne Former, at Menneskesjælene kunne aabne sig derfor og modtage det. Skolens Maal som Organ for Oplysningen er naaet, naar den kan drage alle ind i denne sin Livsorientering, stille hver enkelt midt i Kredsen af Livets Kendsgerninger og aabne hans øjne for dem. Heri har den sin selvstændige Opgave. Skolen, der i den kristelige Tid er begyndt i Ly under Kirkens Vinger, opammet i dens Livsluft, næret med dens Tankegang, er efterhaanden vokset bort fra denne sin Oprindelse; da Humanismens Tidsalder gjorde den klassiske Oldtids Litteraturer til Dannelsens Forbillede og Maal, skete det første Skridt hen imod en Løsrivelse; da Realismens Tidsalder tvang Naturvidenskaberne og Nutiden ind i Skolen, skete det andet Skridt; naar Skolen har skudt det positiv religiøse ud og henvist det til Kirken, er det tredje og sidste Skridt gjort. Saa er Skolen bleven sig selv og lammes ikke længer af nogen indre Principstrid. Den har da med lak givet Kirken tilbage, hvad den har laant af den, fordi den er naaet til Bevidsthed om, at „eget Bo er bedst, selv om lidet det er“. in. Hvor der nu 6r Tals om paa rette Maade at gøie det religiøse Liv til Genstand for Oplysning gennem Skolen, der er dot vanskelige praktiske Foihold, man har at kæmpe med, og vanskeligt blot at faa en klai H. Trier: Pædagogiske Afhandlinger I.