Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

162 RELIGIONSUNDERVISNINGEN I DE LÆRDE SKOLER. Forstaaelse af Opgaven til at trænge igennem. Skolens historiske Udspring fra de gejstlige Kredse i en Tidsalder, da Gejstligheden var den eneste Stand, der havde boglig Dannelse inde, Skolens derfra nedarvede Afhængighed af Kirken og den Tradition, som i dennes Aand Aarhundreder igennem har groet sig ind i dens Ordning og hele Liv, alt det er lige saa mange blinde Vinduer, der maaske ved en flygtig Betragtning kunne tros at skaffe Bygningen mere Lys og Blikket videre Udsigt, men i Virkeligheden lukke for begge og holde den sunde, friske Luft ude. Og ved Siden af det Tryk, denne historiske Indflydelse lægger paa Tankerne, staar en psykologisk Hindring for Klarheden, nemlig den Omstændighed, at man i Reglen er tilbøjelig til at anbringe de Forestillinger, der for éns Følelse danne Livets Højdepunkt og rette Midte, alle Vegne og altsaa ogsaa, naar man selv er levende opfyldt af en positiv religiøs Interesse, uvilkaarlig fører den med sig ind paa Om-raader, hvor den ikke hører hjemme. Det sociale Liv afgiver Eksempler nok derpaa; man har jo endog fattet saa forunderlige Planer som at ville bygge Resultaterne af rent menneskelige Institutioner, grundlagte efter rent menneskelige Erfaringer, ikke blot paa en Vækkelse af den religiøse Følelse, som jo en rigtigt gennemført menneskelig Paavirkning godt kunde kalde til Live, men endog paa forventede Mirakler, som jo dog ingen menneskelige Midler vilde kunne føre til (se „Dagbladet“ 1876 Nr. 266). Paa lignende Maade er det gaaet med Opfattelsen af Skolen. Eftersom man ikke har kunnet tænke sig et Liv uden positiv Religiøsitet, har man ogsaa haft vanskeligt ved at tænke sig en Skole uden en saadan og gaa ind paa, at Skolen har sit særlige Raaderum uafhængigt af det rent personlige Livs aller-