Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

164 RELIGIONSUNDERVISNINGEN I DE LÆRDE SKOLER. er denne for det første næppe absolut, for det andet maa selve denne Stivnen forklares ud fra historiske Udviklingsforhold. Endogsaa det Folkeslag, som ugunstige Naturomgivelser have holdt saaledes nec(e, at dets Vaner og Instinkter ikke naa højt op over Dyrenes og dets Historie kan siges endnu ikke at være oprunden, faar alligevel sin Betydning ved den historiske Skildring af Menneskelivet som Billede af et tidlig tilbagelagt Standpunkt i de historiske Folkeslags Kulturliv. Og selv Menneskeslægtens hele nuværende Udviklingstrin er, sammenlignet med den Højde, hvortil Menneskeudvikling i Løbet af en uoverskuelig Fremtid vil kunne naa op, maaske kun at ligne med et saadant knap gryende Menneskeliv, eller, som Sibbern plejede at udtrykke det, Menneskelivet er rimeligvis endnu kun i sin Fostertilstand og dets Bevægelser Fosterets ubevidste Bevægelser i Moders Liv. Alt, hvad Menneskeaanden har tilkæmpet sig, alt, hvad den har erobret ved Udholdenhed og Klogskab, hvad den med samlet Kraft har grebet og formet i Kunstens og Tænkningens aandelige Former, hvad den har følt og set sine Idealer i, bliver for en saadan Tankegang at opfatte som Udviklingsled og Overgangstrin i den teoretiske og praktiske Virkeliggørelse af Sandheden, med andre Ord som historiske Livsytringer, der træde frem med al det historiske Livs Ufuldkommenhed, men tillige med al den Fuldkommenhed, de som Frugter af Livets Nødvendighed maa eje. Man kan jo nyde det ufuldkomne i hele dets Ufuldkommenhed for dets typiske Ejendommeligheds Skyld, nyde i det en hel Tidsalders, maaske en hel Menneskeraces inderste Liv, som man nyder et naivt Kunstværk for det Lyses Skyld, det kaster over den menneskelige Fantasis Vidde og Iagttagelsesevnens Finhed. Det er det samme,