Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

166 RELIGIONSUNDERVISNINGEN I DE LÆRDE SKOLES. som den, der kaldte den den menneskelige Sandheds-stræbens Historie, og først begge tilsammen vilde de ramme Sømmet paa Hovedet. Den Undervisning, der skal give sig af med Religionen, maa altsaa gribe Religionerne historisk som en Magt i Menneskelivet, en Magt, der fra Arilds Tid har hersket deri og faaet Tronen hævdet som sin, om end der har været Tidsaldre, hvor Herredømmet kun har været af Navn. Undervisningen (og her tales vel at mærke om Undervisningen paa dens højeste Trin, hvor den har med de forholdsvis modne at gøre) har da den ideale Opgave at følge den mægtige, ældgamle Strøm, der har flydt ned igennem Tiderne, snart i mere stille Rinden som det personlige Livs religiøse Syslen med sig selv, snart i en skummende og boblende Brusen som de store Religionskampes blodige Brydninger, følge den med Blikket, saa at sige vandrende ved dens Bredder, for at iagttage, hvorledes den udvider sit Leje, og hvorledes det atter indsnævres, hvorledes den faar sine Tilstrømninger fra Livets andre Væld, og hvorledes den til Gengæld sender sine Vande ud for at styrke disse, hvorledes den kalder Spirer og Blomster frem langs sit Løb, og hvorledes den efterlader sit Dynd, hvor den har rullet, kort sagt, følge den med en interesseret Iagttagers skærpede Sanser paa dens Vej til det store Hav, hvori den endnu ikke er strømmet ud. IV. Undervisningen i Religionshistorie er i Virkeligheden kun en Side af Undervisningen i Verdenshistorie, og Optagelsen af Religionens Historie i Skolens øverste Klasser vilde kun være ét Led i den Omformning, som