Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

RELIGIONSUNDERVISNINGEN I DE LÆRDE SKOLER. 169 og Munke, til Kunstnere og Haandværkere. Og hvor Reformationen sender sit knitrende Lyn mod Troen paa denne Kirkefyrstes Hellighed og slaar til Lyd for sit nye, rigtignok snart fornægtede Princip, der knytter Religionen til Individets personlige Trang, dér staar den religiøse Reform ogsaa i Midten af Bevægelser, der paa alle Livets Omraader have arbejdet hen imod en lignende Frigørelse, henter sin Forklaring fra disse Bevægelser og giver selv et vigtigt Bidrag til Forklaringen. Og bortset fra Europa, er saa ikke Muhammeda-nismen og Buddhaismen Kæmpekendsgerninger, oprundne dybt nede i Menneskenaturen, og som derfor have mægtet at organisere de østerlandske Masser og udforme Menneskeliv af en egen ærefrygtindgydende Støbning? Maaske vil der indvendes mod Forslaget om at drage Fremstillingen af det religiøse Livs Kulturhistorie ind i den lærde Skoles øverste Klasser, at man derved stiller sine Fordringer for højt, og at Grunden til, at de højeste Livsformer saa lidet dyrkes i Skolen, ganske simpelt ligger i, at sligt gaar over Skoledisciples Horisont. Men denne Opfattelse er jo dog ikke bleven gennemført, saa længe man har øvet en Religionsundervisning, der i sin halv teologiske Form maatte siges at høre hjemme paa et senere Trin af Uddannelsen, og hvis dogmatiske Udviklinger maatte komme til at staa hos Disciplene uden personlig Erfaring til Grundlag; og flere af de Forslag, der ere gjorte, til at genoptage Religionsundervisningen i de paagældende Klasser, vilde upaatvivlelig føre dette Slags Undervisning tilbage. Men tages det hele historisk, saa skifter straks den Belysning, hvori Undervisningens Genstand ses. Der kræves ikke længer for at deltage i Undervisningen en