Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

RELIGIONSUNDERVISNINGEN I DE LÆRDE SKOLER. 171 overse, at det netop er Livets Kaar gradvis at leve sig ind i dets naturlige Indhold, og at man kun ved ikke at forlange nogen dybere Opfattelse, end et givet Standpunkt kan yde, men saa ogsaa forlange det mulige fuldt ud, lægger en fast og sikker Grund til en modnere Forstaaelse. V. Ét Spørgsmaal maa endnu berøres: i hvis Hænder skal Religionsundervisningen i de lærde Skolers øverste Klasser lægges'? Pastor Chr. Møller har i „Fædrelandets“ Nr. 217 for 1876 foreslaaet ordinerede Mænd, Præster, til Religionslærere ved Skolen, og da den Undervisningsplan, han tager Ordet for, maa siges at have Kirkelivet for Øje som Endemaal og for saa vidt at bære et Missionselement i sig, saa er der jo heller ingen Strid mellem Midlet og Maalet. Men Mangelen ligger netop i dette sidste. Der er ingen Tvivl om, at den hele sociale og religiøse Udvikling gaar hen imod Adskillelsen af uensartede Elementer. Naar Prof. Goos i en Artikkel i „det nittende Aarhundre“ (Okt. 1876) har paavist Nødvendigheden af, at Lovgivning og Religion blive to gensidig uafhængig^ hver for sig opererende Livsmagter, saa er det én Side af det store Spørgsmaal om Forholdet mellem Stat og Kirke, han har draget frem; Skolens Forhold til Religionen er en anden Side af samme Spørgsmaal. Men principielt at ville lekrut-tere Lærerpersonalet ved Skolen med Kirkens Mænd for et kirkeligt Fonnaals Skyld, det er at bringe Skolen i forøget Afhængighed, hvor det netop omvendt gældei om at forøge dens Selvstændighed; det er at fordoble Midtpunktet for Skolens Virksomhed og henlægg© det ene af de to Midtpunkter til et Sted udenfor Skolen;