ForsideBøgerPædagogiske Tids- Og Stri… : Pædagogiske Strejflys

Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

Forfatter: H. Trier

År: 1882

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 443

UDK: 37 IB

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 466 Forrige Næste
MIRAKKELTROEN OG BARNEALDEREN. 179 og ser og samler, først efterhaanden knyttes de løse Skatte sammen med en virkelig Tilegnelses forbindende Traade, først efterhaanden vokse Livsindtrykkene inden i Barnet hinanden i Møde og danne et Hele, et Standpunkt og en Forstaaelse. Men før det er sket, har Barnet hørt op at være Barn. I denne brogede Verden, der lever i Barnet med en Urskovs yppige Frodighed, med dens skinnende Farver og glimtende Sollys, men ogsaa med dens af højere aandelig Virksomhed endnu uberørte Liv, hvor ingen Grænsepæle ere opstillede, men Æventyret skyder frem af Virkeligheden, og Virkeligheden springer ud af Æventyret, fordi ingen klar, forstaaende Lovgivning endnu har fordelt Rollerne, gaar ogsaa Miraklet ind og bliver, eftersom det hele Liv endnu er et Æventyr og en Drøm, ogsaa kun et Æventyr blandt de mange andre. En Ven af mig har skildret mig det Billede, som hans Indbildningskraft malede, da han som Barn i Skolen første Gang hørte Tale om Kristus, der engang skulde komme fra Himlen, naar de døde skulde kaldes op af Gravene: ban saa en kraftig, muskelstærk Skikkelse, klædt som de Kunstnere, han havde set udføre Legemsidrætter, i et vældigt Spring komme fra oven og i selve Springet ligesom plante sin Fødder i Jorden og staa fast med Hovedet kastet kækt tilbage, for saa med en Trompet for Munden (formodentlig en ubevidst Erindring om Dommedagsbasunen, han havde hørt nævne samtidig) at blæse ud mod alle Verdens fire Hjørner. Miraklet som Problem er ikke og kan ikke være blevet til for et Barn, og det er altid farligt at give Problemer i Hænderne paa den, for hvem de endnu maa være en lukket Bog, altid farligt at ville mætte 12*