Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

MIRAKKELTROEN OG BARNEALDEREN. 181 indenfor de østerlandske Oldtidsrigers Historie ogsaa kaste over den hebraiske Litteraturs Tilblivelse og Udvikling, at de bibelske Skrifter i Reglen ikke ere forfattede paa den Tid, de skildre, at Sagnet altsaa har faaet Lejlighed til at blomstre og brede sig om Begivenhederne, inden Beretningen om dem er bleven nedskreven, saa det er vanskeligt, tit umuligt at naa ind til dens egentlige Kærne. Det er endvidere gennem indre Kendetegn godtgjort, at de bibelske Forfattere langt fra at staa som ædruelige Historieskrivere i Reglen have været betagne af en enkelt, som oftest religiøs Ide, i Kraft af hvilken, hvor dyb og vidtrækkende den end kan have været, den ydre Virkeligheds Kendsgerninger tit ere bievne omsmeltede i den personlige Begejstrings Flammer. Fortælle Barnet Miraklerne som historisk fastslaaede Begivenheder, paa samme Maade som man f. Eks. kan fortælle om det stockholmske Blodbad (se Biskop Monrads Artikkel i „Fædrelandets“ Nr. 32,1876) kan selv den troende ikke; det historiske Bevis for dem er bristet. For den troende har denne historiske Usikkerhed ligeoverfor Miraklet imidlertid intet at sige. „Thi hvis han antog det i Kraft af noget Bevis, var han i Færd med at opgive Troen. Kommer det nogen Sinde saa vidt, saa vil den troende altid have nogen Skyld, dersom han selv har inviteret og begyndt med at Vantroen Sejren i Haanden ved selv at ville bevise. Disse Søren' Kierkegaards Ord (Afsluttende Efterskrift S. 18) styre lige løs paa, hvad der giver Troen paa Miraklet Sandhed i den troende Personlighed. Og det ei cla den Selvopgivelsens Lidenskab, med hvilken et Menneskehjærte i Fortvivlelse over sig selv, over sine brudte Kræfter og sit besmittede Indhold giibei Mod-