Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys
Forfatter: H. Trier
År: 1882
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 443
UDK: 37 IB
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
184
MIRAKKELTROEN ' OG BARNEALDEREN.
det maa man være taalmodig og tillidsfuld nok til at vente paa og ikke i Utide ville føre et Væsen hen, hvor det ikke hører hjemme. Bestandig maa man huske paa: udvortes givet foreligger Miraklet ikke, det bliver først til igennem noget indvortes oplevet, hvis det bliver til.
IV.
Der staar endnu ét Hensyn tilbage. Det er en Lov for al Undervisning, at man maa knytte de nye Forestillinger, der skal meddeles, sammen med dem, som allerede i Forvejen findes i Bevidstheden, at man maa drage alt det ubekendte, som skal erkendes, hen til det, der gennem Erfaringen er blevet noget bekendt. Barnet har forstaaet de ny Kendsgerninger, det staar overfor, naar det i dem har set allerede prøvede og tilegnede Forestillinger gentage sig i nye Former. Hvor saaledes Adam og Eva i Ängst skjuler sig for Vorherre, efter at have overtraadt hans Befaling, der vil Barnet let kunne forstaa Begivenheden, fordi det sikkert paa én eller anden Maade har oplevet noget tilsvarende hos sig selv; Fortællingens Indhold giver kun dets egen tidligere Erfaring, omsat i en poetisk anskuelig Form. Og saaledes med alle de bibelske Fortællinger, forsaavidt de udtrykke rent naturlige Erfaringer fra Menneskelivet. Men forsaavidt som de gøre Miraklet, den paa et Lovbrud hvilende Kendsgerning, gældende, hvor findes saa i Barnets Liv de Erfaringer, der kunne danne Baggrunden? Barnet har intet set og intet oplevet af den Art. Det hører i en bibelsk Fortælling om en talende Slange eller et talende Æsel; en anden Gang hører det om en Økse, der svømmer paa Vandet, en tredje