Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

186 MIRAKKELTROEN OG BARNEALDEREN. V. Drøftet blandt Teologer vil den her udviklede Opfattelse ikke kunne udgaa at møde Modstand i mange forskellige Henseender. En Grundindvending er den: „Naar du frakender Barnet den rette Modtagelighed for Miraklet og kun tilkender det den falske Fantasimodtagelighed derfor, saa er det, fordi du, hvor meget du saa taler om at trække Grænser de rigtige Steder, har glemt en aldeles afgørende Grænse, den mellem døbte og udøbte Børn. Hvad der gælder for de sidste, gælder ikke for de første; thi Daaben har jo netop lagt den nye Natur ind i Barnet, hvis Indhold er Miraklet, og ved hvilken Barnet træder i religiøs Forbindelse med Miraklet, et Forhold, som det udøbte Barn ganske vist maa gøre Afkald paa.“ Man kan til Svar herpaa ikke andet end spørge: Hvoraf véd du det? Véd du det i Kraft af noget som helst andet end en Tro, der er din rent personlige Ejendom, men uden Spor af Beviskraft for den, der ikke tror som du ? Forstaar du ikke, at man nødig maa lægge en Overbevisning, der staar udenfor enhver almen Begrundelse, i Vægtskaalen, naar man skal drøfte et alment Spørgsmaal? Har du sammenlignet døbte og udøbte Børn, der ere opvoksede under selvsamme Vilkaar, og fundet anden Forskel paa dem end den, i hvilken det enkelte Menneskes særlige Præg træder frem? Har du virkelig fundet større Beredvillighed og en mere ægte Modtagelighed hos de døbte? Jeg tvivler derpaa. Din Dom i den Henseende er vist Frugt af en blot Teori, som Virkeligheden ikke har godkendt. Men. det er farligt at leve paa saadanne Teorier, de blænde tit éns Øje, saa det ser som gennem farvet Glas eller omformer Kendsgerninger, til de passe