Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

188 MIBAKKELTBOEN OG BARNEALDEREN. Samvittighedens teoretiske Indhold med de skiftende Tider og Personer. Jøder og Kristne, Katolikker og Protestanter, luthersk ortodokse og Grundtvigianere, ■ alle føle de sig gennem deres Samvittigheds klare Tilsagn i Besiddelse af et Pant paa deres Tro. Og naar nu Rationalisten kommer og paaberaaber sig sin Samvittighed imod Miraklet, kan man saa mere vise ham bort som en uberettiget end den, der paa Bunden af sin Samvittighed har fundet Miraklet og deri en Fyldestgørelse for sin dybeste Trang? Ad den Vej lader intet sig altsaa afgøre. Tingen er, at man saa let kommer til at slaa de uvilkaarlige Følelser, éns Udvikling har fyldt én med, fast som alt Livs nødvendige Betingelser og gøre de Former, hvori indre Anlæg og ydre Forhold har støbt éns eget Sjælemalm, til de eneste Former, hvori Malmet ikke ødelægges af Slagger. Paavirkninger, hvis Betydning er at være Opdragelsesmidler, der i Tidens Fylde har udspillet deres Rolle, komme let til at staa som Skranker, ud over hvilke hverken Blikket eller Hjærtet naar. Det er derfor en Øjenforblændelse, naar man tror i sin Samvittighed at have fundet den hele Tilværelses Love; hvad man har fundet, er kun én selv, saaledes som historiske og personlige Udviklingsvilkaar have udpræget én. Men sæt nu ogsaa, at Samvittigheden ikke kunde slippe sit Krav paa Miraklet, er man derfor kommen de bestemte bibelske Mirakler nærmere? Kan f. Eks. et saadant Mi-rakkel, som at Gud med to Ledsagere besøgte Abraham og var hans Gæst, faa nogensomhelst anden Betydning for én end den mytiske, d. v. s. sindbilledlig poetiske og for saa vidt i religiøs Henseende upersonlige, selv om ogsaa den paa sin Vis kan tilegnes? Ikke at tale om de i endnu langt højere Grad udvortes Mirakler, som