Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

BIBELGRANSKNING. 193 det A. C. Larsenske Træ bærer saa giftige Frugter. Den ene Side, hvortil Pastor Jungersens „foreløbige Bemærkninger“ indskrænker sig, indeholder ingen Antydninger deraf. Indtil videre er det da vistnok det rigtigste at slaa sig til Ro ved den Indrømmelse, at ogsaa den „vantro“ Kritik muligvis kan være Menigheden til nogen Gavn (ikke at tale om de mange, der staa udenfor Menighedens Tankegang) og ved Haabet om, at Pastor Jungersens korte Bulle maa være Forløber for en Forhandling, der gør Hr. A. C. Larsens Spaadom til Skamme, naar han i Indledningen til sin Bog siger: „Om den danske Kirkes teologiske Professorer og gejstlige véd vi jo alle af Erfaring, at de ikke ville forhandle med anderledes tænkende, og man maa indrømme dem, at de vistnok ikke kunne indlade sig derpaa, efterdi de ved deres Embedstiltrædelse have aflagt et Løfte, som forpligter dem til at forsage fordomsfri Overvejelser og til uden Knurren at fastholde de Synsmaader, som de fik i Arv fra deres Forgængere.“ I. I øvrigt er det en Misforstaaelse, at Skriftet særlig skulde være en Opgørelse af Mellemværendet mellem Tro og Vantro. Det er et Forsøg paa at vise, hvad kritisk Metode og metodisk Kritik vil sige paa et historisk Omraade. Det er for saa vidt kun et Skridt fremad paa den Vej, som den danske Historiegranskning allerede er slaaet ind paa i Hans Grams Dage. Blandt Nutidshistorikere har A. C. Larsen bl. a. saa-danne Forgængere som C. Paludan-Müller og Joh. Steen-strup i deres kritiske Undersøgelser af Saxo. Hvad H. Trier: Pædagogiske Afhandlinger I. 13