Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

194 BIBELGRANSKNING. her er gjort for den danske Historieskrivnings Vedkommende, er i „De fem Mosebøger“ forsøgt overfor den jødiske. Særlig danner Paludan - Müllers skarpsindige Kunst, idet han tegner et Billede af den Tilblivelseshistorie, Saxos store Værk sandsynligvis har haft, et slaaende Sidestykke til den Fremgangsmaade, der har ledet til Hypotesen om de bibelske Skrifters Rækkefølge og indbyrdes Forhold. Forskellen er blot, at Hypotesen om Saxo er undfangen i Paludan-Möllers egen Hjærne, medens A. C. Larsen bygger paa udenlandske Videnskabsmænds, særlig Tyskeren Wellhausens, Opfattelse. Er allerede Wellhausens Fremstilling i en for hans Landsmænd sjælden Grad klar og anskuelig, saa har hans danske Efterfølger endnu yderligere lagt Æm-net tilrette for den store Læsekreds, de Lægfolk, der overhovedet har boglige og aandelige Interesser. Hans Bog kræver hos sin Læser ingen som helst lærde Forudsætninger, men kun det Taalmod, der ikke giver fortabt, fordi Vejen gaar gennem en Rigdom af Enkeltheder, der maa fastholdes og sammenstilles, for at Resultater kan naas og et Overblik vindes. „De fem Mosebøger“ fortsætter da en hjemmefødt videnskabelig Tradition - den, om hvis Banebryder Gram Paludan-Müller siger: „Han har alene været bevæget af det Spørgsmaal: Hvad er Sandhed i Fortidens Overlevering? hvorledes og hvor finder jeg den? Dette har ført ham til en Kritik af Historiens Kilder, en Kritik, der utvivlsomt er det eneste faste Fundament for historiske Fremstillinger. Dette er Mandens udødelige Fortjeneste.“ Men samtidig lukker Larsen i sin Bog op for Æmner, det arbejdende Europa allerede mange Menneskealdre igennem har prøvet sine Kræfter paa, men som vi danske hidtil næsten helt har ladet ligge, hvor mange