Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

BIBELGRANSKNING. 195 Betingelser vi end gennem vor Historiegransknings Fortid har haft for at tage dem op. Fremgangsmaaden, den historiske Kritiker anvender, svarer til Naturvidenskabsmandens, som for hvert Skridt, han gaar, støtter sig til grundig Iagttagelse. Han lægger det historiske Dokument for sig og afviser foreløbig alt andet. Saa samler han sin Opmærksomhed om Læsningen, søger at lade hver Tanke og hvert Udtryk præge sig i hans Bevidsthed saa at sige med fotografisk Tydelighed og sammenholder saa sine Iagttagelser af Enkeltheder og Egenheder for at finde den indre Sammenhæng, der forbinder dem til en Enhed, eller de Uoverensstemmelser, der stille dem i Modsætning til hverandre. Finder han Forskelle og Modsigelser, skiller han dem, der kan have deres Oprindelse i et enkelt Menneskes Fejlsyn, fra dem, der med Nødvendighed pege paa forskellige Kildespring, og forfølger saa disses Løb gennem Skriftet. Vises han derved ud over dettes egne Grænser, søger han i samtidige eller ældre Kilder efter Sporene af de Strømninger, han har fundet, og naar da omsider — eller naar ikke — til at forstaa, hvorledes det kritiske Dokument, han undersøger, har faaet sit brogede Udseende. Saaledes sidder Paludan-Müller med Saxo foran sig, og for hans kritiske Sporsans er det paafaldende, at den gamle Historiefortællers Fremstilling samler sig — for en stor Del i højst livlige Enkeltskildringei uden indre Sammenhæng eller Fællesplan — om Absalon som Kriger og Statsmand og Kong Valdemars Ven fra det øjeblik, han er bleven Roskildebisp, til han vies som Ærkebiskop i Lund. Mangen G-ang er Sortællingen hei saa omstændelig, som om den ikke blot hidrørte fia et øjenvidne, men endogsaa var nedskreven under det