Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

196 BIBELGRANSKNING. endnu friske Indtryk af det oplevede; af og til er en Scene flydt med ind, som slet ikke kan forsvare sin Plads ved sin historiske Betydning. Hvorledes lader dette sig forklare? Og saa dukker den Gisning op i Paludan-Müller, at Saxo oprindelig har forfattet dette Afsnit af sit Skrift som et Slags Dagbog, han har ført, da han som Absalons Klerk kom til at følge ham paa hans Rejser og Krigstog og den unge Skriver, varm-hjærtet og skrivelysten og færdig i Latinen som han var, straks efter en heltemodig eller sejrrig Kamp følte sig kaldet til at føre den i Pennen for at bevare Mindet om den. Idet disse Optegnelser har udvidet sig sammen med Begivenhederne og er komne Absalon for Øje, er ganske naturligt Tanken om at gøre en Helhed ud af dem opstaaet, støttet i sin Gennemførelse ved mundtlige Oplysninger fra Absalon og andre. Taler ikke alle Symptomer for, at „Absalonspartiet“ i Saxos 14de Bog er blevet til paa denne Maade, før der endnu forelaa nogen som helst Plan om en fuldstændig Danmarkshistorie? Og yderligere sammenstiller Paludan-Müller sine Iagttagelser: den større Ro og Ligelighed i 15de og 16de Bog stemmer med, at Saxo her har kunnet fortsætte Fortællingen om sin Samtid med mere sammenhængende historisk Fremstilling til Formaal fra Begyndelsen af; Svend Aagesen, Saxos samtidige, meddeler, at Saxo agter at skrive Svend Estridsøns og hans Sønners Historie (d. v. s. Saxos Ilte, 12te og 13de Bog), det maa da være gjort efter det Tidspunkt, hvor Svend Aagesens Skrift, ligesom Saxos, slutter af, 1187; endelig stadfæste Saxos Ytringer i hans Værks Fortale, at det er Oldtiden, dens Sagn og dens Sange, han senest har beskæftiget sig med; og saa afgjort som det er, at Indtrykket af hans 1ste Bog ikke melder om en