Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys
Forfatter: H. Trier
År: 1882
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 443
UDK: 37 IB
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BIBELGRANSKNING.
197
begyndende Forfatters sproglige Usikkerhed, men -ligesom af de sidste - om en Mesters modne Stilkunst, saa sikkert er det, at 9de og 10de Bog, hvori han fylder Rummet mellem Sagntiden og den historiske Tid, bære Vidne om en Oldings trætte og svækkede Kræfter.
Det ser saaledes ud, som om de enkelte Bøgers Rækkefølge, ordnet efter Tiden for deres Affattelse, vilde være en ganske anden end den, de har faaet i det færdige Værk. Saalænge alle Kendemærker, indre og ydre, pege i den Retning og ingen i modsat, vil sikkert denne Hypotese, der forklarer saa meget hidtil uforklaret og ikke medfører nye Gaader, blive staaende som den Løsning, al Sandsynlighed anbefaler som den rette.
II.
Granskningen af de fem Mosebøger er gaaet en ganske tilsvarende Vej. Den samvittighedsfulde Læsning, for hvilken selv den ringeste Enkelthed ikke er uden Betydning, har efterhaanden opdaget saa det ene, saa det andet Tegn paa, at man ikke her stod overfoi et oprindeligt og helstøbt Værk, udmejslet af en enkelt Haand fra Begyndelsen til Enden, med Præget af én Tankegangs allestedsnærværende Herredømme, men snarere overfor en Række Arbejder, blandt hvilke de sidste muligvis var de første og de første de sidste, naar alle Mærker nøje iagttages, og hvis Modsigelser og Forskelligheder blive forklarlige, naar man gaar ud fra, at forskellige Sagn og Beretninger ere optagne deri Side om Side, mangen Gang næsten som et Slags sammenstykket Mosaik, hvis enkelte Dele igen kan pilles fra hinanden.