Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

UNIVERSITETET OG PÆDAGOGIKKEN. 7 Samfundet som Samfundet en miniature maa paavises, for at dens Lovbog kan blive udarbejdet, Civilret ved Siden af Kriminalret, efter dens særegne Natur. Den klarer sig sit Formaal, fordeler sit Arbejde, trækker Grænse mellem sine Myndigheder og opfatter den undersåtlige Afhængighed af Skolemagten efter dens opdragende Kraft. Det hele Liv, der rører sig i den, det Sted og den Omgivelse, det rummes i, træde samlede frem for Undersøgelsen, alt skal forstaas og vurderes og lovordnes. Saaledes bliver Opdragelsen en Bro mellem Barnet og Samfundet. I disse Bestemmelser af, hvorved der skal opdrages, ligger Pædagogikkens metodiske Side antydet. EtSpørgsmaal staar endnu tilbage: I hvis Haand skal Opdragelsen ligge? For at tages for gyldigt maa Svaret vokse frem af en selve Menneskenaturen indplantet Drift, og i. det Lys, det spreder, maa alle tidligere Løsninger dømmes. Forældrefølelsen bliver at fortolke, som den forskellig udpræger sig i Moderkærlighed og Faderomhu, som Forholdet er fra Naturens Haand og som Samfundslivets Udvikling omskaber det. Ogsaa her er der en Historiens Lov at uddrage. Og naar Opdragelsens Sammenhæng med Tidsdannelsen har affødt Lærervirksomheden, saa træder det Spørgsmaal paa Dagsordenen: Hvem er kaldet til at være Lærer? Et Billede maa her udkastes af Lærerens hele kunstneriske Kald, udmalet efter Opgavens Særegenhed, Kvindens Evner maa vejes mod Mandens, Faglæreren udskilles fra Fagmanden. Det bliver Pædagogikkens praktiske Omraade: Af hvem skal der opdrages? Kredsen er sluttet, Spørgsmaalene udtømte, Videnskabens Grundplan tegnet. Men en Gaade er det, hvad Meningen har været med, at „Pædagogikken ikke har et saadant Indhold