Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

BIBELGRANSKNING. 215 Bøgers Tilblivelse mulig „klare og fjærne nogle af de Tvivl om Fortællingernes Paalidelighed, som saa ofte opstaa hos den ældre Discipel“. I „Fædrelandet“ anbefaledes den af den senere Forstander for Jonstrup Seminarium, V. Driebein, som imod den gammeldags Ortodoksi og Inspirationslære betonede, „at det ikke er nogen ret Maade at ære Gud paa ved enhver Lejlighed at fremdrage Skriftens Guddommelighed som et Asylum ignorantioe“; men i „Evangelisk Ugeskrift/ gik en anonym gejstlig Kritiker alvorlig løs paa Bibelkritikken med den for Lægmandstænkere selvmodsigende Paastand : „Den har udviklet et betydningsfuldt Fremskridt i videnskabelig Forskning, men dette har været foi-bundet med et umaadeligt Tilbageskridt i religiøs og historisk Sandhed.“ Særlig anker han over, at Bibelkritikkens formentlige Resultater ere optagne i en Skolebog, og giver desaarsag sin Kritik Overskriften: „Et pædagogisk Misgreb“. „I Steden for at vove den Risiko, som er forbunden med at sætte nye Lapper paa et gammelt Klædebon,“ siger han, „maa det for Skolen være nok i de herhen hørende Spørgsmaal ganske simpelt at holde sig til den kirkelige Tradition, som fra Tid til Tid viser sig paany at være ganske rigtig og i Stand til at udholde Kritikkens Storme.“ Bogens Forfatter kæmper som en Mand for sin Mening. „Jeg ei aldeles forvisset om,“ svarer han, „at det intet Misgreb er, naar jeg har fremstillet mine Anskuelsei om e sagnagtige i mange Beretninger, navnlig fra deni æ se Tid, og i Forbindelse dermed om Kildernes sildige Affattelse; jeg vilde ikke have kunnet foredrage den bibelske Historie, hvis jeg havde ladet saadanne Spørgsmaal uberørte. Det er netop saaledes, at Tvivlene begynde at finde Indgang i Disciplenes Sind; en eller anden vid-