Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

OM LÆRERENS STILLING I OG UDENFOR SKOLEN. ikke ere i Stand til at sikre en Lærers Stilling, hvorledes skal det saa gaa med andre, der ikke naa saa højt op? En Fordel kan dog denne Begivenhed have for os Lærere. Den kan vække os til at gøre os selv Rede for Grænserne for vor Pligt og vor Ret: den kan opfordre os til at drøfte de Tanker, der under Forhandlingerne om Afskedigelsen ere komne frem fra de forskellige Sider, og til at vælge blandt dem, hvad vi maa hævde som vor ufravigelige Overbevisning. Og naar det nu viser sig, at Sagen har udviklet sig gennem en hel Række af Misforstaaelser, hvilende paa en mangelfuld pædagogisk Opfattelse, saa kan den maaske ogsaa faa sin store og glædelige Betydning ved at give Stødet til, at skæve Anskuelser blive retledede og uklare Standpunkter klarede. II. Lærerne ved de lærde Skoler kunne i visse Maader ikke siges at være heldig stillede, og det har haft den Virkning, at en egentlig Lærerstand med en fælles Bevidsthed om Standens Forpligtelser og Opgaver, en sammenarbejdet Korporation, i hvilken alle med fuld Bevidsthed solidarisk tjene den samme Sag, ikke har udviklet sig blandt den lærde Skoles Lærere i Danmark. Hver enkelt Lærer arbejder i Hovedsagen med de Kræfter, der sbaa til hans R.aadighed, gennem det dciglige Samliv med sine nærmeste Omgivelser; men der er i bkolens Organisation intet, som skaber et na-tuiligt Organ for Lærerne og deres pædagogiske og personlige Interesser. Der staar vistnok i en Forordning af 1809, paa hvilken den lærde Skole endnu i det