Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

CM GM LÆBERENS STILLING 1 OG UDENFOR SKOLEN. saavidt det udelukkende har affordret vedkommende en Erklæring, men ikke i Forvejen har villet tilbyde ham nogen Forklaring eller noget Forsvar, og der synes lige saa lidt fra Rektors Side at have været nogen klar Følelse af, at han i denne Sag paa én Gang var Skolens og Lærernes Repræsentant. Det er ganske naturligt, at denne Bevidsthed ikke kan være saa stærk, som den under andre Forhold burde være, fordi hele den Udvikling, vor lærde Skole hidtil har taget, har ført bort fra Hensynet til Lærernes Interesse og Tanken om et naturligt Organ for dem. III. Lad os nu gaa over til at drøfte de Opfattelser, som ere komne frem under Forhandlingen, og ved hvilke de stridende Meninger lægge sig for Dagen. Det gælder jo netop at se, hvilke pædagogiske Principper der skjuler sig bagved de udførte Handlinger, for at det derigennem kan blive klart, om disse Handlinger have en fast Grund at hvile paa, eller om de mulig vakle i deres Grundvold. Det første Spørgsmaal, der bliver at behandle, bliver da Lærernes Stilling i selve Skolen. Der er under Forhandlingerne traadt to hinanden modsatte Opfattelser frem; begge komme de til Orde i en Skrivelse fra Rektor, den ene henført til Dr. Pingel, den anden til Rektor selv. Om Dr. Pingel siger denne, at han „efter min bedste Overbevisning ikke i Timerne forsætlig gør Propaganda for sine Anskuelser“. Om Undervisningen for andre Læreres Vedkommende hedder det i samme Skrivelse, „at jeg (Rektor) i Historietimerne og ogsaa andre af mine Kolleger ved given Anledning vise, hvortil de nye samfundsopløsende Ideer