Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

LÆRERENS STILLING I OG UDENFOR SKOLEN. 225 føre, og paa hvor hul en Grundvold de hvile“. Det er, som man vil se, to modsatte pædagogiske Opfattelser af Lærerens Forhold til Undervisningen. Det gælder nu om ikke paa Forhäand at udtale nogen Dom, der jo let kunde blive til en Fordom, men omhyggeligt at undersøge, paa hvilken Maade vi bør stille os til hver af dem. Det ene Standpunkt hævder altsaa, at Spørgsmaal af en vis Art ligge udenfor Undervisningen, selv om Læreren nok saa stærkt personlig ér gennemtrængt af Interesse derfor; det andet Standpunkt hævder, at visse store afgørende Tanker eller Bevægelser bør drages ind i Undervisningen, i dette Tilfælde særlig for at man kan advare derimod, i et andet Tilfælde maaske for at man kunde tilskynde dertil. Pædagogisk set har det nu sin store Mislighed med den sidste Opfattelse. Naar det gælder at holde Elevernes Tankeliv borte fra visse Afveje, er det et farligt Eksperiment netop gennem Undervisningen at bringe disse forbudne Frugter til deres Kundskab. Det hjælper ikke altid, at man advarer; det gamle Ordsprog om, at den forbudne Frugt smager bedst, vil ogsaa i dette Tilfælde mangen Gang hævde sin Sandhed, og i ethvert Fald har man jo sat Elevernes aandelige Kræfter i Bevægelse om kling et Midtpunkt, om hvilket man selv mener det er failigt de kredse. Og se vi saa paa det Slags Bevægelser ikke med Hensyn til Nytten eller Skadeligheden af dem, men med Hensyn til deres Forhold til det barnlige Udviklingstrin, paa hvilket Eleverne staa, selv om de have naaet en Alder af 16 —17 Aar, viser det sig ogsaa fra den Side set umuligt, at de pædagogiske Hensyn kunne varetages ved at drage dem ind i Undervisningen. H. Trier: Pædagogiske Afhandlingei I. ‘