Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

226 LÆSERENS STILLING I OG UDENFOR SKOLEN. Naar vilde man derved opnaa et egentligt Udbytte for Opdragelsen? Kun da, naar saadanne Spørgsmaal kunde blive til virkelige Led i en pædagogisk Paavirk-ning, d. v. s. naar man kunde lægge disse Problemers inderste Væsen frem for sine Tilhørere og vise dem, hvorledes de efter deres Natur kunne opfattes fra forskellige Sider, og naar man ad den Vej langsomt og modent ud fra den Klarhed, man selv havde efter grundig og videnskabelig at have sat sig ind i Problemerne, lidt efter lidt havde banet Vej i Disciplenes Bevidsthed for en Forstaaelse af dem. Men noget sligt kan der jo ikke være Tale om, naar man staar overfor det, der kaldes de nye, samfundsopløsende Ideer; man vil i det højeste kunne naa til at give nogle korte Antydninger, der én Gang for alle slaa en bestemt Opfattelse fast hos éns Disciple og, hvis disse bøje sig for éns Autoritet paa Tro og Love, lade dem gaa ud i Livet med den Overbevisning, at nu er den Sag klappet og klar og trænger ikke til at tages op til fornyet Behandling. Men derved er i Virkeligheden ikke noget pædagogisk Udbytte vundet, derved er blot naaet at føje et Led til den dogmatiske Paavirkning, der kun bryder sig om, at visse Læresætninger slaas fast, men ikke bryder sig om, paa hvilken Maade Eleven har tilegnet sig dem. Hvad bliver Følgen af, at Eleven saaledes i Utide er traadt i Forhold til det Slags Problemer? At han gaar ud af Skolen med en umoden Følelse af Overlegenhed, en Følelse af at have været med til at behandle Problemer, som han dog. naar det kommer til Stykket, har staaet aldeles udenfor. Han vil derved styrkes i den Følelse, som har gjort saa ubodelig Skade i hele vort Skolevæsen, den, at et Menneskes Dannelse og Udvikling paa Kundskabsomraadet er afsluttet i det