Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

LÆRERENS STILLING I OG UDENFOR SKOLEN. 227 Øjeblik, han forlader sin Skole. Det naturlige vil derimod være, at man gemmer de Problemer, der ikke kunne bearbejdes af den uudviklede Hjærne, for at der netop kan være saadanne lokkende, liflige Opgaver tilbage, som ægge den unges Lyst til paany at styrte sig ud i Undersøgelsernes Hav og at søge sig nye Maal uden at slaa sig til Ro ved, at han allerede har faaet Besked paa de Ting. I det øjeblik man i Skolen indlader sig paa Behandling af Problemer, som ikke kunne behandles der, fornægtes det store pædagogiske Princip at holde Udviklingen aaben og ikke for tidligt at slaa noget fast. Resultatet af disse Betragtninger bliver altsaa, at der er visse Spørgsmaal, som ifølge Sagens Natur — paa hvilket Standpunkt man end selv staar — maa holdes udenfor Undervisningen, ikke fordi disse Spørgsmaal muligvis rumme sociale Farer eller hvad man ellers kunde tænke sig, men blot fordi der, rent pædagogisk set, ikke er en Grundvold tilstede, paa hvilken Løsningen af dem endnu kan bygges. Alt, hvad der hedder Agitation for den Slags Spørgsmaal eller for en bestemt Besvarelse af dem, bliver derved, blot og bart af pædagogiske Grunde, Kontrebande i Skolen, og det er den Opfattelse, der klart har ligget for i Dr. Pingels Bevidsthed, naar det saa udtrykkelig er udtalt, at han i Timerne forsætlig ikke gør Propaganda for sine Anskuelser. IV. Det næste Punkt, vi komme til, er Spørgsmaalet om Lærernes Stilling udenfor Skolen. Ogsaa der træffe vi en Udtalelse, til hvilken vi kunne knytte vore Betragtninger. Der staar i en af de Skrivelser, 15*