Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

232 LÆRERENS STILLING I OG UDENFOR SKOLEN. enkelt bestemt Punkt, fordi der ikke foreligger nogen klar og tydelig Udtalelse om, hvad det egentlig er, som har fremkaldt denne Afskedigelse; vi maa derfor færdes i Mulighedernes Rige. Der foreligger da uimodsigelig den Mulighed blandt andre, at det kunde være paa Grund af visse Meninger, vedkommende var bleven afskediget, Meninger, der havde skurret i ørene paa dem, der havde Afskedigelsen i deres Haand. Vi kunne derfor ikke lade det Spørgsmaal ligge; vi maa ogsaa søge at klare os, hvorledes Læreren i saa Henseende er stillet, og jeg vil da sige, at det gamle Ord: „Vi lære for Livet og ikke for Skolen,“ ogsaa i den Retning er et Ord, der er værd at mærke sig. Hvis Livet, Samfundslivet i det store og brede, var saaledes, at det var baaret af én alt beherskende Opfattelse, mod hvilken ingen Modstand nogen Sinde kom frem, fordi alle levede vuggede sig i den samme Overbevisning; hvis Samfundet altsaa var en Enhed, i hvis Bevidsthed Problemerne vare afgjorte paa en bestemt Maade, saa vilde det være ganske naturligt, at den Skole, der skulde op-drage til dette Samfund, ogsaa hvilede udelukkende paa denne bestemte Overbevisning, og at de Lærere, der skulde være Redskaber for Undervisningen, vare gen-nemtrængte af denne og ingen anden Opfattelse. Men saaledes er jo Samfundslivet i vore Dage ikke; der er det jo saaledes, at paa alle Punkter staar Mening lige-overfor Mening, uden at det sidste Ord er talt fra nogen af Siderne. Snart blusser Striden op i heftig Lidenskab, snart arbejder den sig mere stille og tyst ind i Sindene; men Modsætningerne er til Stede, og der kan ikke paavises nogen enkelt Opfattelse, om hvilken det paa noget som helst Punkt kan siges, at den er eneherskende og'derfor eneberettiget.