ForsideBøgerPædagogiske Tids- Og Stri… : Pædagogiske Strejflys

Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

Forfatter: H. Trier

År: 1882

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 443

UDK: 37 IB

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 466 Forrige Næste
234 LÆRERENS STILLING I OG UDENFOR SKOLEN. derfor fra flere Sider stærkt er hævdet, hvor farligt det vilde være, om Eleverne fik Underretning om, at nogle af deres Lærere paa visse Punkter nærede Overbevisninger, der ikke vare overensstemmende med andre Læreres, saa tror jeg, at det langt fra at gøre Skade snarere vilde gøre Gavn og blive Udgangspunkt for en tolerant Livsopfattelse senere hen i Livet. Derfor gælder det om at fastholde ved Skolen alle, som ere i Stand til helt at udfylde deres Opgaver som Lærere, og overlade til dem selv som Mennesker ude i Livet at styre deres Kurs saaledes, som de kunne forsvare for deres Samvittighed. Samvittighedstvang har aldrig udrettet noget som helst godt og vil heller ikke gøre det paa dette Omraade. VI. Skulde jeg til Slutning sammentrænge min Opfattelse i nogle enkelte Sætninger, vilde jeg som første Sætning slaa fast, at Skolen - den offentlige Skole saa vel som den private Skole, forsaavidt denne i det hele følger i den offentlige Skoles Spor - i samtlige sine Læreres Virksomhed, hvad enten det er den øverste eller nederste blandt Lærerne i Skolen, maa afholde sig fra alt, hvad der hedder Agitation eller Proselytma-geri, samvittighedsfuldt afholde sig derfra. Men som den næste Sætning vilde jeg sige: Idet den enkelte Lærer maa forbeholde sig sin personlige Ret til at have en Overbevisning, maa han ogsaa forbeholde sig sin borgerlige Ret til offentlig at udtale denne sin Overbevisning, og forsaavidt - saaledes skulde den tredje Sætning omtrent formes — Læreren tillige er Embedsmand, er der, særlig hvad hans Deltagelse i det politiske Liv angaar,