Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

ET ORGAN FOR DEN PÆDAGOGISKE FORHANDLING. 237 ret, hvorledes et Barn skal behandles, ved at se det Billede, en anden udkaster af Barnesjælens Udviklingstilstande. Fra Morgen til Aften har man ved alt, hvad Dagen frem byder af de smaa Begivenheder, der ere Bølgetoppene paa Udviklingens brede Strøm, Brug for en Klarhed og Indsigt, som ingen er i Stand til at skaffe sig alene igennem sig selv. Det gælder da om at være saa modtagelig, at éns Modtagen bliver en selvstændig Virksomhed, hvorved man smelter det fremmede sammen med sit eget, saa man ikke længer er i Stand til at trække Grænse mellem, hvad der er Indtryk, som udenfra ere vakte i én, og hvad der er Udtryk for det, der indenfra har arbejdet sig frem. Men endnu mere tvingende bliver Trangen til, ikke alene at virke, men ogsaa at klare sig, hvorledes og til hvilket Maal man bør virke, naar Tilstanden er den, at man ikke længer lever trygt i det overleverede og bestaaende, ikke længer henter sin væsentlige Kraft fra den Luft, man uvilkaarlig indaander, men søger Styrke i en aaben og ærlig Kritik, og Lægedom for, hvad der brøster, i Tanken om Fremtidsidealer. Hver Gang store Aander profetisk have samlet deres Forestillinger om den menneskelige Udviklings Gang til Billeder af en Tidsalder, i hvilken Menneskevæsnet skulde udfolde sig i en anden og rigere Fylde, end Fortiden eller Samtiden har kunnet fremvise, har slige poetisk-filosofiske Drømme, der jo i saa høj Grad have været Diivbjul foi det historiske Fremskridt, altid støttet sig til 1 anken om en forbedret Opdragelse som den Genvej, ad hvilken en saadan Guldalder skulde virkeliggøres. Der er derfor ingen af de betydeligere Tænkeic, af Refoimdtoieino i Aandens Verden, som ikke har ladet sin lanke gøiø Strejftog ind paa Opdragelsens Enemærker for at sondere