Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

ET ORGAN FOB DEN PÆDAGOGISKE FORHANDLING. 239 heder flygtede - da er der en enlig Tænker, en Mand i Ordets fulde Omfang, der i den erobrede By samler om sig alle de endnu tilbageblevne, der kunde have Øre for hans Ord; det er Filosoffen Fichte, som, medens Fjendens Kanoner ere opplantede paa Torvet, holder sine myndige „Taler til den tyske Nation“ om Folkets Genfødelse og smelter sine strænge platoniske Tanker om Statens ubetingede Herredømme paa alle Opdragelsens Omraader sammen med de store pædagogiske Ideer, som netop den Gang vare traadte frem i Schweiz i Pestalozzis begejstrede Virksomhed. Og vil De endelig have et Eksempel fra os selv, saa tag hele den Bevægelse, Grundtvig har været Udgangspunktet for. Hvad var det egentlig, der drev ham ind paa Tanken om Nødvendigheden af en ny Art Oplysning? Fra først af ikke nogen særlig pædagogisk Interesse, men Følelsen af, at Borgerne mere end tidligere trængte til Opdragelse og Undervisning, efter at de første Pust af politisk Frihed havde strøget hen over deres Hoveder ved Provinsialstændernes Indførelse i Trediverne. Fra Tanken om Folkets Delagtighed i Statens Styrelse naaede han til Tanken om Betydningen af hver enkelts personlige Udvikling. Se vi saa hen til Nutiden, løbe dér netop de to Strømninger ved Siden af og i hinanden, der have baaret Opdragelsen frem; den skarpe Samtidskritik og de ideale Fremtidsudkast. Sociale og religiøs© Tankebygninger opføres, i hvilke Lys og Lykke skal falde hen over Menneskeheden; rundt om høres et mangestemmigt Kor, der klager over Undertrykkelse og Fornægtelse af de menneskelige Rettigheder. Men fra de begejstrede Forkyndere af det ny som fra de lidenskabelige Angribere af det gamle lyder et fælles Krav