Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

240 ET ORGAN FOR DEN PÆDAGOGISKE FORHANDLING. paa en anden og mere frugtbringende Opdragelse end den overleverede. Over hele Jordkloden ere alvorlige Kræfter i Bevægelse for at løse denne Opgave: Fra Japan i Øst til de forenede Stater i Vest samme travle Virksomhed, samtidig med, at Europas Lande ere omspændte af et Net, knyttet af pædagogiske Spørgsmaal og Svar, Drømme og Handlinger. Lad os se paa det Land, der altid har været de europæiske Tilstandes Barometer, paa Frankrig; hvad er vel der øjeblikkets brændende Spørgsmaal, Stridens Æble mellem Partierne? Er det ikke Skolens Frigørelse fra det gejstlige Overherredømme, hvorigennem Statsmagten vil hævde det borgerlige Samfunds Ret ligeoverfor Kirken? Skolens Reform er den pædagogiske Konsekvens af den Ordning, der har henlagt den kirkelige Kultus under Indenrigsministeriet som øverste Myndighed overfor alle Selskaber og Forsamlinger. I Italien og Schweiz, i Holland og Belgien, i England og Irland er der et lignende Røre: enten ere frisindede Skolelove fastslaaede, eller de staa paa Dagsordenen; snart er almindelig Skoletvang indført, som i Italien, snart, som i Holland, med Vilje holdt ude; snart er det, som paa sidste Sted, den konfessionslose Skole, man har gennemført, snart, som i England, en Bevægelse fra et blot privat Folkeskolevæsen til et offentligt, der sejrrig arbejder sig frem. Tyskland har lange Tider været den pædagogiske Virksomheds Hjemland, hvor der er gransket og grublet over Undervisningen, skrevet Bøger og holdt Taler derom, men hvor samtidig et saa stort praktisk Arbejde er blevet udført, at man jo, ikke uden al Grund, har tilskrevet Skolemestrene en væsentlig Del i Preussens Sejre over Frankrig 1870. Og saaledes er det alle Vegne: der er Gæring, Opløsning af de gamle Forhold,