Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

ET ORGAN FOR DEN PÆDAGOGISKE FORHANDLING, 241 famlende Begyndelser til ny, det er Eksperimenternes Tid, vi leve i, og selv ere vi dragne ind i denne Bølgegang. Den europæiske Bevægelse er slaaet ind over vore Bredder. Ligesom Skoleloven af 1814 var en Efterdønning af den Iver for Almuens Oplysning, hvormed Pestalozzi havde elektriseret sin Samtid, saaledes er det nu Ideer med europæisk Omfang og Gyldighed, der ogsaa virke indenfor vore Grænser. Om det saa er den stærkt blomstrende grundtvigske Virksomhed, der synes saa fuldstændig hjemmefødt, staar den i en levende naturlig Forbindelse med Rousseaus og Pestalozzis, med Fichtes og Arndts og andre i Tid mere nærstaaendes Bestræbelser. Under saadanne Forhold er det selvfølgeligt, at alle disse arbejdende Tanker trænge til Talsmænd, der netop ved at udtale sig kunne komme til Klarhed over deres egen Opfattelses Rækkevidde og indbyrdes drøfte de rette Maader at løfte den Byrde, som kun kan be-sejres ved alles forenede Anstrængelser. Et pædagogisk Tidsskrift, hvis Program Debatten skulde være, maatte derfor være en Kampplads, paa hvilken de forskellige Meninger kunde bryde sig mod hverandre. Det maatte vende sig til alle, Mænd og Kvinder, for hvem Opdragelsen er et magtpaaliggende Spørgsmaal — ikke alene eller særlig til Fagmændenes Kreds —, fordi enhver, som har Børn, enhver, som lever i et Hjem, hvor der er yngre, han bevidst eller ubevidst paavirker, ogsaa har en Opgave at løse i denne Retning. Overfor Befolkningen i det hele gælder det for et saadant Tidsskrift om at gøre sit til at vække Følelsen af, hvor dybt indgribende en Rolle Opdragelsen spiller, og i hvilken Grad man bestandig, selv hvör man mindst aner det, opdrager sine Omgivelser - til det gode eller H. Trier: Pædagogiske Afhandlinger I.