Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

ET ORGAN FOR »EN PÆDAGOGISKE FORHANDLING. 243 tales til Lærerens pædagogiske Samvittighed, saa han føler, det er igennem sin egen Udvikling, han bedst kan fremme sine Elevers; Instinktet skal hos ham være blevet til Bevidsthed, de famlende Greb til fast Plan, og dertil skulde det litterære Organ for hans Virksomhed søge at hjælpe ham. Og naar saa de store, afgørende Spørgsmaal komme paa Tale, Øjeblikkets brændende, til hvilke nogle knytte store Forventninger, andre mørke Anelser eller onde Spaadomme, vil det være et saadant Tidsskrifts Opgave at være en Herold for disse stridende Anskuelser, som lige kraftig kan slaa til Lyd for dem alle.. Saa kan de mødes for at kæmpe sammen paa Liv og Død, saaledes som Huggene falde, naar der er Alvor i Striden, men kæmpe, som Riddere kæmpe, med løftet Visér, uden personligt Nag, en Kamp uden Fjendskab, hvori klare Grunde er det Vaaben, Sejren vindes med. Ét vilde maaske særligt naas ved, at et enkelt Tidsskrift satte sig en saa-dan Udveksling af Tanker til Formaal: naar man mødes som Gæster i samme Mands Hus, falder der et eget Skær over Samtalen; man føler, at Qæstfrihedens Love vilde krænkes, hvis man fremførte haarde Ord, der kunde støde nogen personlig, og som ikke var nødvendige for Sagen; man bliver forsonligere stemt, naar man saa at sige kan se hinanden i Øjnene og trykke hinanden i Haanden og paa den Maade indvie sit Stridsforhold til hinanden. Endelig skulde der opnaas endnu én Ting: ved saaledes at mødes paa de forskellige Omraader, skulde den Bevidsthed udvikles stærkere, end den hidtil er bleven, at alle vi Lærere, hvad enten vi er© knyttede til Universitetet eller Almueskolen, til Folkehøjskolen eller den lærde Skole, ere én Stand, og at vi alle arbejde foi 16*