Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

ET ORGAN FOB DEN PÆDAGOGISKE FORHANDLING. 245 vold, der gennem den lavere Skole er lagt for hele Folkets Liv. Et Tidsskrift som det, her er omtalt, skulde da ikke særlig være Organ for nogen enkelt Gren af Skolen, men søge sin Styrke i den Alsidighed, hvormed alle dens Forhold kom under Behandling. Hvis Almuelæreren vilde sige: „Der er saa meget deri, som ikke vedrørér den Skole, jeg har at gøre med, saa meget, der angaar den lærde Skole, overfor hvilken jeg føler mig fremmed, eller Universitetet, hvor jeg aldrig har sat min Fod“, saa maatte Svaret lyde: „Netop det skal du læse; hvad du er fremmed for, trænger du jo mest til at oplyses om.“ Det giver det daglige Arbejde en egen Flugt, naar der aabnes én Udsigt derfra til andre Virksomheder, der i Hovedsagen have samme Formaal; man faar et eget styrkende Indtryk af sin Gernings Betydning ved at se de mangeartede Midler, ved hvilke der fra forskellige Sider travlt stræbes hen imod at fyldestgøre den. Netop gennem Forskelligheden faar man Øje for den Grundtone og det Sindelag, der er det fælles Pulsslag i al denne Virksomhed. Omvendt skal den højere Skoles Lærer forstaa, at han trænger til at befrugtes ved Synet af, hvorledes man med faa og smaa Midler kan arbejde trolig i en stor Sags Tjeneste; forstaa, hvorledes Kigdommen paa overlegen Kundskab kan være en Fristelse til at glemme, paa hvilken Maade man stiger ned til Barnet. Som det stille Liv i en snæver Kreds kan have en egen varmende og modnende Kraft, saaledes kan ogsaa den lille Sum af Kundskab rodfæste sine Indehavere i en vis Trohjærtighed og Inderlighed, som vanskeligere tilegnes eller fastholdes, hvor Massen er større. — Først, naar Blodet, ved en saadan Krydsning af Indtryk, strømmer