Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

248 BØRNS MORSKABSLÆSNING. det, som virkelig lever i Barnet. Læsningen skal føre ud over sig selv ind i Handlingens Verden. Det kommer da ved Valget af Læsestof for Barnet an paa at fastholde Løsnet: alt i det rette øjeblik. Hvad der melder sig for tidlig, finder ikke Jordbunden beredt og fæster derfor ikke Rod, hvad der kommer for sent, finder Pladsen optagen og forspilder derved sin Indflydelse; en Trang, der mættes, før den ret er vaagnet, kommer aldrig til at virke med sin sunde, naturlige fremaddri-vende Kraft, en Trang, der ikke tilfredsstilles, naar øjeblikket er der, bliver til en spredende Uro, der gør alt samlet Arbejde umuligt. Foruden de Egenskaber, der gøre en Forfatter til alles Eje, har han i Reglen Ejendommeligheder, der stille ham i Forhold til en særlig Alder, et bestemt Udviklingstrin; den voksnes Glæde over en Digters Storhed faar tit en egen stemningsfuld Baggrund i de Følelser, med hvilke Barnets Sjæl første Gang tog imod ham og som lig en stille Musik væve sig ind i al senere Læsning af hans Værker. Men denne Tilgift kommer kun, naar det rette Øjeblik ikke forsømmes. I. Allerede inden Barnet selv endnu kan eller bor læse, kan man i den Retning forberede Fremtiden. Det lille Barn har en Trang til at samle sine Erfaringer om faste Midtpunkter, til at faa sit eget indre Liv klaret gennem andres Fortælling; derfor er jo intet et Barn mere kærkomment end „Historier“, som det hører atter og atter med den samme taknemmelige Glæde og med en Opmærksomhed, der ikke gaar Glip af nogen eneste forandret Vending i Sprog eller Tanke, Men har en saadan Fortællen den Betydning at forme, hvad