Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

LO S BØRNS MORSKABSLÆSNING. II. Have allerede Fablerne paa deres Vis ført Barnet ind i Virkeligheden, saa stiger naturligvis efterhaanden den Sum af Livsindtryk, som Barnet er i Stand til at modtage og fordøje. Vi forudsætte, at det er kommet ud over Vanskelighederne ved at læse og er udviklet nok til at holde sammen paa et mere omfattende Livsbillede. Fra Fablen skal det altsaa gaa over til Fortællingen. Hvor skal det da nu søge sin Læsning? Jeg vil tage en personlig Erindring til Hjælp. Den første større Bog, jeg i min Barndom, efter den tilbørlige Sum af forberedende Smaafortællinger, fik fat paa, var „Robinson Kruso“, og der var Næringsværdi nok i den, til at jeg kunde læse den 25 Gange i Træk, inden jeg igen slap den. Det er gaaet „Robinson“, som dét er gaaet Ingeinanns Romaner, og som det nu er i Færd med at gaa Walter Scotts: skreven for de voksne er den bleven erobret af Børnene. Den første, der med genialt Skarpsyn har paavist dens pædagogiske Betydning, er Rousseau. I sin„Émile“ siger han: „Siden vi absolut skulle have Bøger, er der én, der efter min Mening giver det mest udmærkede Billede af en naturlig Opdragelse. Denne Bog skal være den første, min Emil læser; i lang Tid skal den udgøre hele hans Bibliotek og bestandig beholde en fremragende Plads deri. Den skal være den Tekst, alle vore Samtaler om Naturvidenskaberne tjene til Kommentar. Den skal under hans Udvikling tjene til Prøvesten for hans Dømmekraft, og saalænge hans Smag ikke er fordærvet, vil Læsningen deraf stadig vedblive at behage ham. Hvad er da denne mærkværdige Bog for en? Er det Aristoteles? Er det Plinius? Er det Buffon? Nej, det er Robinson Kruso. Befriet for alt det overflødige, begyndende med Robin-