Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

BØRNS MORSKABSLÆSNING. S sons Skibbrud ved hans 0 og endende med Ankomsten af det Skib, der fører ham bort fra øen, skal denne Roman paa en Gang være til Fornøjelse og Belæring for Emil i det Tidsrum, her er Tale om. Den skal optage alle hans Tanker; uophørlig skal han sysselsætte sig med Robinsons Borg, hans Geder, hans Plantninger; han skal, og det ikke af Bøger, men af selve Tingene, i det enkelte lære alt, hvad man i lignende Tilfælde behøver at vide; skal tænke sig, at han selv er Robinson, og se sig klædt i Skind, med en stor Hue, en stor Sabel, hele hans plumpe Udstyr, paa Solskærmen nær, som han ikke trænger til. Han skal spekulere over de Forholdsregler, han maa tage, hvis han skulde komme til at savne ét eller andet, studere sin Helts Opførsel og undersøge, om der ikke er noget, han har forsømt eller kunde have gjort bedre; han skal omhyggelig mærke sig hans Fejl og lære ikke at gøre sig skyldig i de samme. Thi der er ingen Tvivl om, at han omgaas med Planer til at indrette sig paa lignende Maade.“ De to Krav, der maa stilles til et Barns Morskabslæsning, ere her klart betonede: først, at den beriger og udvikler dets Forestillingsliv, dernæst at den lader Forestillingerne forgrene sig ud i Barnets Følelse og Vilje og gaa over i Handling. Der maa være et levende Forhold mellem Barnets Læsning og dets Leg; den første maa ikke kue eller matte den sidste, men skal give den Marv og Indhold. Da Daniel Defoe havde fuldendt „Robinson Krusos Liv og sælsomme Æventyr“, var det ham ikke muligt at faa nogen til at forlægge den. Langt om længe bevægede en Ven af ham en Boghandler til at give ham 10 £ Sterling for Manuskriptet, og saa kom Bogen ud i April 1719. „Den Lykke, den gjorde, var eksempel-