Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

BØRNS MORSKABSLÆSNING. 1O son“ et Vasken til Angreb paa Samfundet, et Billede paa det enkelte Menneskes Evne til at drage Nytte af sine Naturomgivelser og uden Hjælp tilfredsstille sine Fornødenheder; men Skildringen gaar dybere og giver i Virkeligheden et sammentrængt Billede af Menneskeslægtens kulturhistoriske Udvikling. I den enlige Skikkelses Anstrængelser og Sejre vises det, hvorledes Mennesket overhovedet har arbejdet sig op gennem Kamp med den Natur, i hvis Midte han lever, og som han fra en Modstander forvandler til en Forbundsfælle og Støtte. Robinson bliver et Sindbillede paa Selvopdragelse, foidi han er en Arbejdets Helt, modsat Æventyrets Aladdins-type, og ved sit Eksempel lærer sin Læser, hvorledes man med smaa Midler overvinder store Vanskeligheder, naar man blot holder ud. Med denne Robinson, der af Natur og Udvikling kun er, som Folk er flest, kan Barnet sympatisere; hver lille Sejr, han vinder, ei en Sejr for Barnet og af Barnet, saa simple og elementære ere de Forhold, hvorunder han bevæger sig. Og der er det mærkelige ved Bogen, at den samtidig med at føre bort fra alle golde Drømmerier om et Helteliv, som kun bliver den fra Fødselen stemplede til Del, og lede ind paa Bedrifter, der vokse ud, ikke af de lykkelig begavedes store Evner, men af et almindeligt Menneskes alvorlige Vilje, samtidig med at være en nøgtei n Lovtale over den praktiske Selvhjælp straaler for Barnets Øje med al Æventyrets Glans. Der er næppe nogen Bog, som i den Grad har været i Stand til paa én Gang at sætte Børns Indbildningskraft og Virksomhedsdrift i Bevægelse. Derfor er den morsomme Robinson tillige saa moralsk en Bog, selv uden at der direkte prækes Moral i den. Thi en Hovedside af al moralsk Kraft er den Hurtighed og Lethed, hvormed Tanken