Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

256 børns morskabslæsning. omsættes i Handling, og en Paavirkning, der lærer et Menneske, at det ikke kommer an paa at drømme, men paa at ville, er moralsk opdragende. Om denne Grundtanke gælder det derfor at holde Bogen samlet, og ligesom de Robinsonader, der blot søge ved fantastiske Æventyr at tage Indbildningskraften med Vold, forsynde sig mod Æmnets Aand, saaledes forvanskes det ogsaa, naar man af Iver for Undervisningens Fremme propper Fortællingen fuld af geografiske, naturhistoriske og tekniske Meddelelser og derved svækker den samlede Energi, hvormed den skulde virke. Det er ikke paa den Maade, Bogen skal være en Menneskelivets Encyklopædi. Det tomme Fantasteri og det flade Nyttig-hedsstræb ligge lige fjærnt fra Livets sunde Midte. III. Som Robinsonaden gennem en Bække Mellemled skyder ud af Fablens ene Side, den mod Virkeligheden vendte, vokser Æventyret frem af dens' anden, gennem Indbildningskraften befrugtede Rod. „Robinson“ er en alvorsfuld Prædiken om, at Livet er en Opgave og dennes Løsning: at stræbe. Men Barnet trænger ogsaa til at boltre sig i det nærværende og tage det hele som en Gave, i hvilken det nyder Lykken og Øjeblikket og fuldt optaget hverken tænker paa Fortid eller Fremtid. Med Alvoren til Baggrund trænger det til sommerfuglelet at flyve fra Indtryk til Indtryk og føle sine Evners Spændighed og Vækst, uden andet Formaal end at tumle frit og vilkaarlig med sin Bevidstheds Indhold, kun afhængig af sit eget Lunes Lov. Enhver, der har set den overmodige Sejrsjubel, med hvilken et Barn i sin Opvækst benytter sig af hvert lille indvundet Fortrin, hver tilkæmpet Evne, vil forstaa