Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

 BØRNS MORSKABSLÆSNING. 257 at Æventyrets ubundne Fantasileg ogsaa har en Ret at gøre gældende ved Barnets Læsning. Men lad os blive enige om, paa hvilke Vilkaar. For det første er det af Vigtighed, paa hvad Tidspunkt Æventyret indfinder sig. Ligesom det selv i sin vildeste Flugt er bundet til Jorden, fordi det maa hente sit Stof og sin Næring fra den, og derfor maa hvile paa en Rigdom af Sansninger og Iagttagelser, saaledes maa det ogsaa først træde ind i Barnets Liv, naar der er lagt en sikker Grund af Virkelighedsindtryk i dets Bevidsthed. For det lille Barn duer Æventyret slet ikke. Det føler sig kun vildført og usikkert derved; og det behøver ikke Æventyret, fordi hvert Blik, det faar kastet ind i den endnu friske og nye Verden, der omgiver det, har al Æventyrets magiske Vidunderlighed i Følge med sig. Først naar Virkeligheden til en vis Grad har ophørt at være et Æventyr for Barnet, trænger det til Poesiens Æventyr. Det er derfor næppe heller rigtigt, naar man har lagt Vægt paa, at Barnet nødvendigvis skulde forholde sig troende til Æventyret for at have det rette Udbytte af det. Tvært imod, Barnet vil mangen Gang først med fuld Tryghed give sig Æventyret i Vold, naar det har forvisset sig om, at det kun er en „Historie“, som derfor slet ikke behøver at komme i Strid med dets Erfaringer. Ogsaa Barnet har en Virkelighedssans og en Forstand1), som man J) „Hvorfor dør man? Er det, for at der kan blive Plads til de andre?“ 3 Aars Dreng. — „Hvorfor befalede Gud Abraham at ofre Isak, da det dog ikke var hans Mening? Han maatte jo vide, at Abraham var beredt dertil.“ 6 Aars Pige. - „Hvorfor kom Syndfloden?1' - Fordi Menneskene vare ugudelige. - „Men Gud havde jo selv lavet dem; hvorfor havde han da lavet dem saa uartige? Og saa kunde H. Trier: Pædagogiske Afhandlinger I. 17