Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

258 BØRNS MORSKABSLÆSNING. ikke har Ret til at krænke. Naar et halvfemte Aars Drengebarn siger: „Hvis jeg havde 60 Horn i Panden, hvad saa?“ eller: „Hvis Kinderne var til at tage af ligesom et Slør, hvad saa?“ eller: „Hvis Munden sad i Maven, hvad saa?“ eller: „Hvis Mor ikke var større end en Knappenaal, selve Knappenaalen, og jeg ikke var større end Hovedet, hvad saa?“ — véd Barnet meget godt, at disse Forestillinger kun ere Tankeeksperimenter, det læser man i det skælmske Smil, hvormed det spørger; men det morer sig med at opstille det Slags æventyrlige Muligheder, fordi det derved nyder sin Evne til at flytte om med givne Forestillinger og se Virkeligheden gennem sin egen Magtfuldkommenheds Forstørrelses- eller Formindskelsesglas. Betragtet fra dette Synspunkt vil Æventyret endog kunne tjene til at skærpe Børns Virkelighedssans, fordi den stadige Sammenligning mellem de to modsatte Verdener, som det giver Anledning til, lidt efter lidt trækker Grænsen skarpere imellem dem. Men for det andet maa man blandt Æventyrene skille Bukkene fra Faarene. Farlige ere alle de Æven-tyr, som søge deres Virkning ved at overvælde Fantasien. Derfor advarer Herbart mod „de arabiske Æven-tyrs forvirrende Tillokkelse“, i hvilke Indbildningskraften, beruset af Forestillingernes aldrig standsende Spil, mister Ligevægten, fortumles af den orientalske Billed-pragts bedøvende Blomsterduft og hvirvles afsted som i en Dødedans, til den segner. Ligger Faren her i Fan- han jo heller ikke vide, om de nye, han lavede, vilde blive artigere.“ Do.-----„Hvor kunde Tor følge med den store Jætte? Han maatte jo i ét Skridt være langt forbi ham.“ 6l/2 Aars Dreng.