Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

BØRNS MORSKABSLÆSNING. <X> testvirksomhedens Grad, saa kan den ogsaa ligge i dens Genstande. Det bør da bestandig erindres, at man ikke har Midler til at bringe ud af et Barns Bevidsthed, hvad der én Gang er kommet ind i den; man kan ad pædagogisk Vej frembringe Forestillinger, men ikke tilintetgøre dem igen. Naar man bedst tror, de ere bortvejrede, melde de sig en skøn Dag paany, hidkaldte gennem mere eller mindre bevidste Ideassociationer. Ligesom det er utilladeligt at ty til skræmmende Fantasibilleder for at bøje et Barn under sin Vilje, saaledes bør Listen over forbudne Bøger omfatte alle saadanne Æventyr, som gennem Rædselens Spænding slaa Klo i Barnets Indbildningskraft og, idet de bringe Aandedræt-tet til at standse hos deres smaa Læsere og Haarene til at rejse sig paa deres Hoveder, maaske for hele Livet lænkebinde dem i Forestillinger og dertil knyttede Følelser, som forurolige dem og undergrave deres aan-delige Ligevægt, hvor meget end deres Forstand senere hen prædiker for dem om de rædselvækkende Fantasiers Intethed. Alle Spøgelse- og Heksehistorier, forsaa-vidt de da ikke ere rent humoristisk behandlede, alle de uhyggelige og bloddryppende Æventyr, hvori hængte og myrdede træde op med al Ligets kolde Rædsel om sig, hvori smaa Drenge blive hakkede i Stykker og kogte i surt, hvori Modre hugge Hovederne af deres egne Børn, eller afskaarne Lemmer svømme om i blodige Bækkener; med ét Ord, alt, hvad der kan forkvakle Barnets friske Livsglæde, alt, hvad der kan gøre dets Følelse usund og mørkeræd og lamme dets Vilje, niaa «trængt banlyses. At Grimms Folkeæventyr, deres kulturhistoriske og poetiske Betydning ufortalt, derfor ikke, som det i Koglen sker, uden videie kan lægges Børn i Hænderne, men først maa undeikastes en skarp 17*