Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

s BØRNS MORSKABSLÆSNING. Men bestandig maa hos Barnet Døren staa aaben fra Indbildningskraftens Rige ind til Legens praktiske Verden; for saa vidt maa ogsaa Æventyret stille Barnets Opgaver, paa hvilke det sætter sin Virksomhed ind. Nøjes det med at hænge i Æventyrbøgerne og stoppe Hjærnen fuld af overnaturlige Forestillinger, som aldrig prøves eller vejes paa Erfaringens Vægtskaal, bliver Fantasien en Sygdom i Steden for en styrkende Kraft. ' IV. Fra Folkeæventyrene er der en naturlig Overgang til H. C. Andersens Æventyr. At give et Barn den samlede Udgave af disse paa én Gang i Hænde er sikkert ikke i sin Orden, saa forskelligt er det Præg, der deler dem i flere bestemt adskilte Grupper. En Del af dem kan nærmest betragtes som udvidede Fabler, i hvilke Barnets Omgivelser optræde med de Egenskaber og i de indbyrdes Forhold, som det kender fra Virkeligheden, kun at et Følelses- og et Tankeliv, som Barnet kan forstaa, fordi et beslægtet rører sig hos det selv, danner den forklarende Baggrund for alt, hvad der sker. Deri bestaar jo Barnenaturens Rigdom, at den med Overskuddet af sit eget Sjæleindhold kan puste Liv i sine livløse Omgivelser, og det er ganske i det 6 — 7 — 8-aarige Barns Aand, naar Andersen lader den standhaftige Tinsoldat strunk og stiv føle, hvad der under alle Skæbnens Omskiftelser er en Krigsmands Pligt, eller lader Toppen spille Kæreste med den knibske Bold. Barnet er i Virkeligheden, medens det iagttagende og granskende fæster sin Opmærksomhed paa alt, hvad der møder dets Sanser, fuldstændig henvist, hver Gang det