Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

264 BØRNS MORSKABSLÆSNING. ninger, det skal hengive sig til og føle for. Men ganske vist, skulde Æventyret virke saaledes, at Barnets Fantasiforhold til de digtede Planter og Dyr kom til at hindre eller forjage dets Kærlighed til de virkelige, havde Poesien forspildt sin Ret. Haand i Haand med denne Art Æventyrlæsning maa der for Barnet derfor gaa en Lejlighed til at slaa praktisk Mønt af sin Følelse. Opdrageren bør sørge for at skaffe det Genstande for dets personlige Omsorg, Planter, det skal passé, om det saa kun er Potteplanter i et Vindue, som det til rette Tid og i rette Maal skal vande, eller Dyr, det skal pleje eller i det mindste tage Hensyn til for ikke at volde dem unødig Lidelse. „Ud af det virkelige vokser just det forunderligste Æventyr,“ siger Andersen i „Hyldemor“. Tæt op til denne Gruppe Æventyr ligge de, der hente deres Æmner fra selve Menneskeverdenen uden at gøre noget Brud paa de Aarsagsforhold, der styre denne, saa at det æventyrlige væsentlig kommer til at bestaa i de naive Former, hvorunder Livsmodsætningerne optræde, omtrent som Barnets Leg afbilder dem, usammensatte og let gennemskuelige. Tænk blot paa de Kejsere og Konger, de Prinser og Prinsesser, de kloge Hoveder og Dumrianer, der gaa ind og ud i 'Historier som „Store Klavs og lille Klavs“, „Kejserens ny Klæder“, „Svinedrengen“, „Prinsessen paa Ærten“, „Klodshans“ o. 1, Lidt efter lidt arbejde Andersens Skildringer sig imidlertid dybere ned i det virkelige Liv og give helt Afkald paa Æventyrets Trylleri for at blive til Virkelighedsbilleder med Kolorit af de Livsforhold, de fremmane. Geniets Historie sysselsætter ham f. Eks. gentagende (i „Metalsvinet“, „Guldskat“, „Portnerens Søn“, „Psychen“), ligesom han allerede tidligere