Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

BØRNS MORSKABSLÆSNING. 267 per af Evropæerens Dragt. Naar det suser et Barn om Ørene med Lianer og Savanner, med Beeren-Eiland. Argojater og Fostaneller, det ortopædiske Institut og Mädlers Maanekort, med Angiolo Bronzino, Alfieri og Machiavelli, den medicæiské Venus og Galilæi, saa føler det sig noget skræmmet og tom overfor alle disse Ord, der for den kundskabsrige voksne maaske rumme store Tanker og klare Billeder, men for det endnu uvidende Barn kun ere Lyd. Og dog hænger denne Trang hos Andersen sammen med et af de smukkeste Træk i hans Digterfysiognomi: hans Glæde over Kundskaben grunder i hans Tro paa Kundskabens Magt og paa Videnskabens Betydning for Menneskelivet og gør ham fri for al romantisk sentimental Uretfærdighed mod det nærværende til bedste for en svunden Fortid; der gaar et Pust af H. C. Ørsteds Begejstring for Naturvidenskaben og de Fremskridt, den fører med sig, gennem Andersens Digterværker. „Vær velsignet, du nye Tid,“ udbryder han. „Rid paa den rensede Luftstrøm Sommer i By! Lad dine Solstraaler lyse ind i Hjærter og Tanker! Paa din straalende Grund svæve forbi de mørke Sagn fra de haarde, de strænge Tider.“ Sin rette Folio faar da Barnets Æventyrlæsning kun, naar det samtidig ihærdig arbejder med Virkelighedens Opgaver: skærper sin Iagttagelsesevne og sin Forstand, hærder — gennem Sejren over Vanskeligheder - sin Vilje, styrker ved stadig voksende Interesser sin Følelse. Arbejdet maa ligge bag Fantasilegen, Undervisningsn dsn fcistø Grundmur af i oi6stilling6i op, der uden Fare kan bære Æventyrets Søjler, Buer og snørklede Arabesker.