Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

268 Børns morskabslæsning. V. Barndommen er at betragte som en Indledning. Medens den ganske sikkert har et Maal i sig selv og et Krav til Livet for sin egen Skyld, peger den, dybere set, ud over sig selv og har til Opgave at samle de Kræfter og det Stof, hvorpaa Fremtiden kan grundlægges. Er Æventyret særlig Midlet til at fyldest,gøre Barnets øjeblikkelige Trang og Opfattelse, maa altsaa ogsaa det fuldstændiggøres ved anden Læsning, der direkte kan arbejde i Fremtidens Tjeneste ved at skaffe Barnet en Grundkapital af Forestillinger, som klart og anskuelig afspejle det Liv, hvori det lever, i dets Bevidsthed. Læsningen skal da gøre sit til at genkalde og fastslaa, ordne og indarbejde dets vundne Erfaringer. Det trænger til en saadan samlende og gentagende Paavirkning, fordi dets Liv endnu føres saa spredt, saa aabent for alle vekslende Indtryk. Det trænger til, bl. a. gennem Læsningen, at forme det Bevidsthedsindhold, det har tilegnet sig, fordi man først sikkert ejer, hvad man har et klart Udtryk for. At denne Drivkraft er oppe i Barnet, viser sig i den Glæde, med hvilken særlig det yngre Barn atter og atter vender tilbage til den samme Historie, indtil hver enkelt Nuance i dens Stil har gravet sig ind i dets Erindring. At møde sine egne Erfaringer i det læste eller fortalte har den samme Tiltrækning som for Kobbersmeden i „Genboerne“ at se ind ad sine egne Vinduer. Man er ude og dog hjemme, og bag hver Forestilling, som Fortællingens Ord direkte fremkalde, ligge alle de klarere eller dunklere Ideassociationer, i hvilke éns tidligere Iagttagelser og Tilstande med en betagende Stemningsduft paany træde frem for én. Selve Barnelivet maa derfor ogsaa yde sine Æmner til