Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

BØRNS MORSKABSLÆSNING. S den Læsning, der skal kunne fængsle et Barn i dets første Læseaar. Blandt de Forfattere, der energisk har arbejdet paa at skaffe et „Børnebibliotek“ til Veje, staar vistnok den filantropiske Pædagog J. H. Campe (1746—1818) øverst. „Naar den Sætning af Herder er rigtig, at en Bog til har fordærvet eller dannet et Menneske for hele dets Livstid, saa er Ungdommens Læsning mere end en Tilgift nu og da i dens Dannelse, saa er den en Magt, en pædagogisk Stormagt.“ Fra en Tanke som denne gik Campe ud, da han, dreven af Oplysningstidens menneskekærlige Begejstring tog fat paa Udarbejdelsen af sit „lille Børnebibliotek“. Hvor han ved Valget af Læsestoffet stod tvivlende, læste han det paagældende Stykke højt for Børn af sit Bekendtskab; kom saa nogen af disse under Læsningen til at gabe, var dermed Dødsdommen udtalt over det læste. Planen, hvorefter han ordner Stoffet, er følgende: „Børnebiblioteket“ skal lægge Grunden og forberede Læsningen af hans „Robinson den yngre“, denne igen efterfølges af Fortællingerne om „Amerikas Opdagelse“, om Helte som Kolumbus, Kortes og Pizarro; en Samling passende Rejsebeskrivelser skal endelig sætte Kronen paa Værket. Det er da Fortællinger og Smaavers om Barnelivet, hvormed Foretagendet indledes, og Campe bygger paa den Grundsætning saa vidt muligt at fremstille de Børn og i det hele de Mennesker, der optræde, fra den elskværdigste Side og aldrig at fortælle om onde, til Læserens Had hjemfaldne Børn, men derimod - i moralske Fabler - at gøre Dyr til Repræsentanter for Daarskaber og Laster; hans Mening var den, at naar man for de endnu bløde Barnesjæle afmalede Menneskelivet med for mørke Farver, vilde man vanskeligere faa Menneskekærligheden til at slaa Rod i dem.