Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

274 BØRNS MORSKABSLÆSNING. af Fortællingen om Pizarro spørge Børnene, om nu ogsaa denne Historie skal trykkes og deres Navne nævnes deri ligesom i „Robinson“, og Faderen svarer paa en for Tiden og Personen lige betegnende Maade: „Hvad jeg her har fortalt og talt med eder om, vil, saasnart det er trykket, blive læst af nogle Tusende Mennesker. Naar I nu i Fremtiden en Gang komme til Bremen eller til Stade eller til Ritzebüttel, saa ville Folk straks alle Vegne, hvor I lade eder se paa Gaden, hviske til hinanden: „Se, se, det er Campes Plejesønner! — Nu, jeg er dog nysgerrig, vil en anden føje til, efter at se, hvad der er blevet af ham! - Vi ville passe paa, ville de saa alle sige, hvorledes han monstro vil te sig! — Og saa ville alles øjne være rettede paa eder. Man vil lægge Mærke til hvert af eders Skridt og passe paa alt, hvad I sige og gøre. Og opfylde I da, hvad jeg tillidsfuld vover at haabe, de Forventninger, man har gjort sig om jer, o, da held eder! da ville alle Mennesker komme eder i Møde med Kærlighed og Venskab! Men skulde man, hvad Vorherre forbyde, hos nogen af jer savne de Fuldkommenheder, de anstændige Sæder, det varme, menneskekærlige, for alt godt aabne Hjærte, som man i Fremtiden er berettiget til at vente hos jer alle, o, da ve ham! Ve hans gode Navn og hans hele jordiske Lyksalighed! Alle Mennesker ville pege paa ham og med Uvilje og Foragt sige til hverandre: Er det ham — og nævne hans Navn —, som vi kende fra „Robinson“ og „Amerikas Opdagelse“? Er det et af de lykkelige Børn, som Gud syntes at have bestemt til at blive saa særlig ypperlige Mænd? Og som nu ikke kan mere end det? ... Se, Børn, saaledes vilde Folk i dette Tilfælde tale om eder, og hvad skulde der da blive af mig, eders til den Tid alle-