Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

BØRNS MORSKABSLÆSNING. 275 rede gamle og graa Fader, som har elsket eder alle saa hjær-telig, har gennemlevet saa mangen bekymret Time for eders Skyld og saa gærne vilde se eder alle lyksalige ikke blot her, men ogsaa i det evige Liv? Hvad skulde der blive af mig, naar jeg maatte opleve sligt, om ogsaa kun med en eneste af eder? O, jeg kan ikke engang tænke mig den blotte Mulighed deraf, uden at mitHjærte er nær ved at briste af An-gest.“ (Jvfr. J. Leyser: J. H. Campe. BraunscEweig 1877.) VI. Gennem Rejsebeskrivelserne er Campe naaet til et Punkt i Udviklingen, hvor Morskabslæsningen faar en ny Betydning. Hidtil har den skullet gaa Side om Side med Legen og munde befrugtende ud i denne; nu skal den tillige knytte sig til Undervisningen, til Barnets Arbjede i strængere Forstand. Skolens Opgave er jo dels at imødekomme en Trang i Barnet til Kundskab, dels at lede denne Trang ind paa Veje, hvor den er i Stand til selv at skaffe sig sin Tilfredsstillelse. Her vilde Morskabslæsningen kunne faa en indgribende Rolle at spille og den Misvisning, der almindelig knytter sig til dens Navn, falde bort. Den vilde blive til mere, end hvad Morskabslæsning nu ofte er: et flygtigt Middel til at fylde et tomt Øjeblik med en Fantasileg, hvis Maal kun er en forbigaaende overfladisk Adspredelse, og hvis Virkning derfor aldrig er styrkende, ofte svækkende. Det udviklende ved en saadan Læsning vilde da ligge i, at den var, ikke blot en Leg uden Alvor eller An-strængelse, men et selvvalgt Arbejde, til hvilket Barnet ingen Tilskyndelse behøvede, men som det gik til og fra efter eget Skøn, kun ledet af sin frie personlige Interesse. Medens Skolen gav det forholdsvis korte, men klart fastslaaede Grundlag for Kundskabstilegnelsen, 18*